Hylke Multihus

VELKOMMEN TIL HYLKE

HYLKE MULTIHUS 2016


I 2014 fik Hylke tilsagn fra Skanderborg Kommune om at der kunne bygges ny skole i Hylke. Samtidigt gav kommunen grønt lys for at landsbyen kunne skabe et foreningshus i den tidligere skole. Den Nye skole I Hylke blev bygget i løbet af første halvår 2015, og efterfølgende er arbejdet med at renovere den tidligere skole gået i gang. Indvielse af den nye skolebygning, aug. 2015 - indvielse af Multihuset, nov. 2015.


Det at skabe et Multihus i en mindre landsby som Hylke, var et ambitiøst projekt. Det afgørende for at kunne realisere visionen, har været de mange arbejdssomme ildsjæle i byen, og at Skanderborg Kommune troede på idéen fra start til slut.” ”Hylke har altid været en by, hvor rigtig meget kunne lade sig gøre, og det har vi nu et stort bevis på. I Hylkes nye samligssted er der lagt 10.000 frivillige timer I en periode på ca. 15 mdr.. Stor tak til alle der her bidraget til Hylke Skole og Multihus. 

 


Hylke Multihus er et samlingspunkt for borgere i Hylke og opland til kulturelle og kreative tilbud, foreningsaktiviteter samt socialt sammenvær.

Multihuset indeholder Bibliotek, en hyggelig Café, Det Kreative Univers, stort Træningscenter, Nyt Inddoor cykling lokale m. 23 cykler, gymnastiksal til idræt og leg, et stort klublokale til både Livsnydere og ungdomsklubben, samt et mindre møderum til f.eks. foreningsmøder.

Hylke Multihus rummer derudover også daglig brug af børnehaven Tusindfryd, Hylke Skole & fritidsordningen.

Multihuset er et godt eksempel på, hvordan forskellige funktioner og målgrupper kan tænkes sammen og derved understøtte hinanden til et godt fællesskab i en mindre landsby.

EUROPÆISK VARMEPUMPEBY 2016


Hylke blev 18. maj kåret som årets varmepumpe by i Europa, for et projekt der har udfaset omkring 30% af olieforbruget i byen med en bæredygtige nærvarmeløsning fra firmaet Best Green.


Projektet kom i gang, da Skanderborg Kommune valgte at skifte det gamle oliefyr ved landsbyskolen i Hylke ud med en bæredygtig nærvarmeløsning. Efterfølgende har to virksomheder og ni husstande koblet sig på varmeløsningen, hvilket har ført til den store udfasning af olieforbruget.


Prisen som ’Årets varmepumpe by’ blev uddelt af den europæiske varmepumpe association (European Heat Pump Association) på en årlig konference, som blev afholdt i Paris. Her modtog Nicolai Kipp fra Best Green prisen på vegne af Hylke og Best Green. Derefter blev prisen officielt overrakt til Jørgen Gaarde, borgmester i Skanderborg Kommune samt til borgerne i Hylke.



ÅRETS LANDSBY 2015

FAKTA OM VARMEPUMPERNE

Opvarmer Hylke skole, Børnehave og Multihus.


Nærvarme på abonnement via varmepumpe fungerer på den made, at boligejeren betaler en tilslutningsafgift samt for forbrug af varme. Best Green køber og sørger for vedligehildelse af varmepumper-ne.