Biblioteket

HYLKE BIBLIOTEK

 

ÅBNINGSTIDER:

 

Mandag 16-18

Tirsdag 16-18

Torsdag 18-20

Hylke biblioteket bærer præg af råhygge, fed retro og stor frivillighed for at vi har muligheden i Hylke.

Biblioteket, der har vinduer mod haven) går igennem 3 lokaler, der tidligere også var lærerbolig (ligesom caféen). Det 1. Lokale er ankomst og administration, det er også her de ny ankomne bøger står udstillet. Den 2. Afdeling er selve bogafdelingen og det. 3. Og sidste lokale er børnehjørnet, hvor man kan sætte sig op på et isbjerg for at læse eller få en fortælling for skoleklassen.

Biblioteket er indrettet med "gamle møbler i nye klæder" - så der kan hentes inspiration til bedstemors kedelige reol.

 

Hylke Bibliotek er en filial under Skanderborg Bibliotek og er ejet af kommunen.

Bibliotekets daglige drift håndteres udelukkende af frivillige. Førhen var der tilknyttet en "rigtig" bibliotekar, men nu dækkes alle vagter af frivillige bibliotekspassere. I øjeblikket er der ca. 15 bibliotekspassere/frivillige.

 

LÆSEKREDSEN:

Læsekredsen er en gruppe læsere og lånere, der mødes 4 - 6 fra september til april for at udveksle erfaringer med og meninger om en fælles bog fra årets bogliste. Formålet er at få en hyggelig og afslappet snak om bøgerne - der kræves ingen særlig viden, blot læselyst for at være med.

Boglisten sammensættes før sæsonen af deltagerne, hvorefter den faste kontaktperson på Skanderborg Bibliotek henter titlerne hjem fra landets forskellige biblioteker. Bøgerne afhentes/afleveres på Hylke Bibliotek.